Grundet overtagelse, udvidelse og flytning af vores undervisningsfaciliteter fra København til Hjallerup ved Aalborg, søger Innowell nu endnu flere dygtige undervisere.
Er du en dygtig ”håndværker”/behandler og har egen klinik eller job, og vil du gerne kombinere dette med et spændende undervisningsjob på vores moderne skole, så er dette job måske lige noget for dig?
Vi søger flere forskellige undervisere, som skal undervise vores elever i den praktiske del/ ”håndværket”. Al teori er gennemført inden din undervisning, og vi har derfor behov for undervisere, som har et solidt kendskab til den praktiske del, og gerne vil lære dette videre til vores dygtige elever.
Vi har brug for fodplejere, fodterapeuter, massører, kosmetologer, zoneterapeuter, makeupartister, spaterapeuter, censorer, negleteknikere m.m., og kan tilbyde alt fra enkelte timer til flere dages undervisning 3-5 gange årligt. Der er derfor god mulighed for at kombinere undervisning med andet arbejde eller egen virksomhed.
Du kan forvente god oplæring, gode kollegaer og en god løn, samt et spændende og afvekslende job, hvor kvalitet, tid og nærvær i undervisningen er vigtigste faktorer.
Vil du høre mere om jobbet, så kontakt os på: info@innowell.net/ Tlf.: 98901080/ kontaktperson: Maj Mosegaard. Ansøgning modtages på mail.
Vi håber at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Maj Mosegaard