Innowell opfylder også Skats Ny Styresignal
Efter SKATs offentliggørelse af Ny Styresignal i marts 2012, som bl.a. omhandler, hvordan man kan blive og forblive en momsfritaget behandler, blev alle behandere, der tog kontakt til SKAT for rådgivning, opfordret til at få bindende svar på, om behandleren kunne bevare sin momsfritagelse.
Innowell opfordrede efterfølgende også alle sine uddannede behandlere til at følge denne vejledning om at indhente bindende svar fra SKAT. Dette bl.a. for at sikre, at den uddannede selvstændige behandler ikke skulle risikere, at få en stor efterbetaling af moms, der i værste fald kunne ruinere behandleren.
Flere behandlere uddannet af Innowell har nu modtaget bindende svar fra SKAT om, at de også opfylder SKATs Ny Styresignal og kan bevare deres momsfritagelse, og det er jo rigtig dejligt nyt. Også behandlere som kun har studeret sundhedsfaglige enkeltfag som anatomi, fysiologi, sygdomslære, klinikvejledning, psykologi m.m., har modtaget bindende svar fra SKAT om, at de opfylder Ny Styresignal.
Vi er glade og stolte over, at vores uddannelser og kurser opfylder både Sundhedsstyrelsens RAB-kriterier, og SKATs Ny Styresignal til "anden egentlig sundhedspleje", så behandlerne står med de bedste uddannelsespapirer, konkurrencefordele og karrieremuligheder i erhvervslivet.
Besøg også Dansk Behandlerforbund, som netop har offentliggjort denne dejlige nyhed på deres forside.