Innowells e-learningsuddannelser blev december 2005 godkendt til at opfylde det som Skat benævner som ”anden egentlig sundhedspleje”. Skat ønsker nu at skærpe de generelle uddannelseskrav til momsfritagelse, og derfor er Innowell i tæt dialog med Skat om disse kommende ændringer.
Innowell er glade for disse tiltag, og for at Skat lytter til uddannelsesinstitutionernes praksismuligheder.
Innowell har foreslået, at Skat vælger at følge undervisningsministeriets rammekriterier for SU-vurderinger af privatskoler, som er detaljerede og afprøvede. Disse rammekriterier ligger betydeligt over Skats generelle uddannelseskrav for momsfritagelse, men Innowell ser det for vigtigt, at de uddannelsessøgende får en mulighed for en kvalitetssikring af privatuddannelser indefor anden egentlig sundhedspleje.
Skat har endnu ikke truffet beslutning om, hvilke ændringer som kommer, men dog kunne de oplyse at der er en praksisændring på vej angående uddannelseskravet på de 250 timer inden for den primære alternative behandlingsform. Det fremgår, at uddannelseskravet på 250 timer skal være opfyldt for hver alternativ behandlingsform, der bliver foretaget. Det er dog endnu uafklaret hvornår denne praksisændring træder i kraft.
Innowell udbyder efter- og videreuddannelse i den primære alternative behandlingsform, hvis der er brug for opskoling for at opfylde kommende uddannelsesændringer. Se evt. vores kursus og uddannelsesbrochure.
Vedhæftet er en vejledning fra Skat, som kort fortæller hvordan alternative behandlere og andre sundhedspersoner skal opgøre deres moms og/eller lønsumsafgift, samt hvilke betingelser der skal være opfyldt for at være momsfritaget.
Innowell vil fortsat være i tæt dialog med Skat, og vil informere jer løbende når vi ved mere.
Rigtig god weekend.