Vi har fået vokseværk, og flytter nu vores træningsfaciliteter til København fra 1. januar 2010.
Flere og flere studerende fra hele Norden har fundet vej til Innowell, og størstedelen af vores studerende kommer fra hele Sjælland. Derfor er København et naturligt valg for alt praktisk undervisning, samt et knudepunkt for alt offentlig transport.
Skulle det vise sig, at der med tiden vil blive et behov for at åbne afdeling i Jylland, vil dette selvfølgelig blive vurderet. Som det ser ud nu og har gjort det siden 2005, er København det absolut bedste sted for Innowells nye og flotte træningsfaciliteter.
Hele Innowells koncept er fleksibel læring, som betyder at det skal være muligt at tage uddannelse mens man passer et fuldtidsarbejde. Al teori og lette øvelsesbehandlinger læres via fjernundervisning og efterfølges af et kort og intensivt tilstedeværelseskursus på træningscenter. Alle uddannelser og kurser kan påbegyndes hver dag og 24 timer i døgnet. Vores uddannelser og kurser benyttes flittigt af flere hundrede studerende og uddannede fra store dele af hele verden. Alt sammen noget der fordrer et dynamisk og fleksibelt læreteam, bedste træningsfaciliteter og optimale muligheder for koordinering af logistik og overnatning. Derfor er København den bedste mulighed for nu at blive endnu mere fleksibel.
Efter åbningen af Innowell i København vil vores organisation blive opdelt til to selvstændige afdelinger. Innowell CPH og Innowell.net.
Innowell.net vil forestå al administration og udvikling af vores e-lærings platform, studievejledning, hotline, globalisering, PR og salg/marketing m.m.
Innowell CPH vil forestå al administration og afholdelse af den praktiske undervisning. Herunder også organisering af 3. semester og kurser, overnatning, forplejning, transportmuligheder, skolebesøg, PR og salg/marketing m.m.
Innowell CPH er outsourcet til Susan Wichmand, som er en erfaren uddannelseskoordinator. Susan Wichmand er også indehaver af A.M. Massageskole, der er blandt Danmarks ældste og største massageskoler, med mere end 70 studerende og med venteliste på hendes uddannelser. Susan er kvalitetsorienteret, visionær og energisk, og glæder sig til at varetage sin nye rolle som Direktør og indehaver af Innowell CPH. Øster Søgade 100. 2100 København Ø.
Fra 1. januar 2010 vil der blive plads til endnu flere skemalagte uddannelser og kurser, så vi bedre kan imødegå den store efterspørgsel. Vær derfor opmærksom på at alle kurser og 3. semestre, har fået nye datoer i 2010. Du finder datoerne i vores kalender på www.innowell.net indenfor de nærmeste dage.
Vi glæder os til at åbne dørene til de nye og flotte lokaler i København, og er gerne vært ved et besøg og rundvisning af Innowell CPH.
Med venlig hilsen
Brian Mosegaard