Gå til hovedindhold

En god nyhed

En god nyhed

ved Brian Mosegaard -
Antal besvarelser: 0

Vores lokaler i Hjørring er blevet for trange, og vi har gennem længere tid søgt bedre lokalefaciliteter. Det har vi fundet nu. Inden for få uger vil vi flytte lokaler, og samtidigt udvide med endnu et datterselskab ved navnet Viwell.<?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />

DanBeauty, Innowell og Viwell flytter ind i Danmarks største Aqua, Spa og Wellnesscenter, hvor Viwell står for centerets mange behandlingsudbud indenfor eksklusiv wellness. Innowell vil fortsat stå for uddannelser og kurser indenfor wellness, og DanBeauty vil fortsat være hovedleverandør til Innowell og nu også Viwell, samt fungere som grossist i klinikudstyr og produkter af høj kvalitet.

Viwell og Innowell vil flytte til Sæby og ind i Hotel Vikings nye wellnesstilbygning på 2500 m2, som bliver Danmarks største Aqua, Spa og Wellnesscenter, og forventes at åbne december 2007. Wellnessbygningen er fordelt på 3 etager, hvor der bl.a. findes wellnesscafé, swimmingpools, sauna, dampbade, fitness, frisør, international lounge og barområder, 4 restauranter og meget meget mere. Viwell vil flytte ind på 1. etage og Innowell på 2. etage. DanBeauty vil flytte ind i Sæbys nye erhvervspark beliggende kun 1000 meter fra sine datterselskaber. Alt i alt udvider vi til 854 m2 luksusfaciliteter i Sæby i Nordjylland, fordelt således:

  • ·         Innowell får 227 m2 med et stort kontor til 4 ansatte, hvor i finder vores studievejledning og IT-support, et chefkontor, et undervisningslokale med gruppebord, et stort undervisningslokale med 12 behandlerkabiner og køkken, et badeværelse, og et IT/arkivrum.

  • ·         Viwell får 227 m2 wellnessområde med 7 luksus wellnessrum med badefaciliteter, et dobbelt sparum, et single sparum, et wellnessrum med tropisk regn, et køkken, to toiletter og et venteværelse med beautyshop.

  • ·         DanBeauty får 400 m2 med et kontor, to undervisningslokaler, to badeværelser, lager, pakkeri, showroom og lagersalg.

Med denne nye udvidelse vil vi kunne tilbyde helt fantastiske forhold for vores samarbejdspartnere og studerende. Til vores studerende på 3. semester vil vi bl.a. kunne tilbyde:

  • ·         Fri benyttelse af Hotellets eksklusive wellnessområde

  • ·         Ophold inkl. forplejning

  • ·         Mulighed for at tilkøbe enkeltværelse eller andre værelsestyper

  • ·         Mulighed for at tilkøbe ophold til din familie

  • ·         Mulighed for at besøge DanBeauty og indkøbe varer, inventar, klinikudstyr, produkter, remedier mm. , så du kan åbne din egen klinik straks efter din uddannelse

  • ·         Mulighed for at besøge Viwell og få inspiration til din egen klinik

  • ·         Mulighed for at afprøve alt DanBeautys klinikudstyr hos Viwell

  • ·         Langt bedre mulighed for et nærværende ophold med dine studiekammerater

  • ·         Langt bedre mulighed for at opbygge et værdifuldt netværk og fællesskab mm.

Og alt sammen uden prisstigninger for jerJ

Vi glæder os til at vise jer billeder og fortælle jer meget mere om vores store udvidelse, og ser frem til at modtage jer på vores nye adresse, som fra 1. december hedder:

Innowell. Frederikshavnsvej 70-72. 9300 Sæby. Vores telefonnummer vil forblive det samme.

Hent evt. yderligere information på www.viwell.dk eller www.hotelviking.dk.

Grundet flytningen i november kan der forekomme uregelmæssigheder på vores telefon. Der kan i stedet midlertidigt benyttes telefonnummer 0045 25686001 til vores studievejledning.

Med venlig hilsen

Brian

innowell